Kære Anja.
Den første jordemoderundersøgelse og scanning foregår ikke på samme tid. Jordemoderundersøgelsen har ca. følgende indhold:
* Diskussion af terminstidspunkt.
* Kost og levevis, herunder rygning, medicin og alkohol.
* Graviditetsgener diskuteres og søges afhjulpet.
* Diskussion af fødested.
* Helbredsundersøgelse.
* Diskussion af en eventuel henvisning til undersøgelse hos speciallæge.
* Fødselsforberedelseskurser.
* Diskussion af dine forventninger til graviditet, fødsel og barselperiode.
* Eventuel henvisning til sundhedsplejerske.
* Besvarelse af dine spørgsmål.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.