Kære Bente.
Rygning er en af de sværeste ting at gøre noget ved. Du kan opfordre din omgangskreds og din arbejdsplads til at tage hensyn til dig, helst ved helt at undlade rygning, når du er tilstede, og du kan eventuelt gå ud fra møder, hvor der ryges. I dit eget hjem kan du nok få lov til at bestemme, om der skal ryges eller ej. Formentlig ligger der noget materiale hos din jordemoder, som du kan læse og få gode råd fra.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.