Kære Henriette.
Desværre må du være tålmodig. Der findes ingen gode metoder til at sætte fødslen i gang selv. Du kan dog prøve samleje; i sædvædsken findes et stof, der kan blødgøre livmoderhalsen. Du kan også "nulre" dine brystvorter. Herved fremkommer der ofte sammentrækninger i livmoderen. Der er ingen beviser for, at det hjælper, men det skader i hvert fald ikke. Held og lykke med projektet.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.