Kære Lone.
Ja, der kan være en sammenhæng imellem penicillinindtagelse og skedesvamp. Derudover får gravide det let. Mekanismen er den, at penicillinen dræber både de ønskede og de uønskede bakterier. De "gode" bakterier i skeden beskytter mod overvækst af svamp. Du kan godt anvende Canesten vaginalcreme; blot skal du ikke bruge indføringshylsteret. Hjælper dette præparat ikke, synes jeg du skal gå til din egen læge for nærmere undersøgelse.