Kære Trine.
Sædvanligvis mærker en førstegangsgravid liv mellem ca. 20. og 22. uge, men det kan være før og efter, uden at det er unormalt.
De smerter, du mærker, kan komme fra de bånd, der holder livmoderen på plads i bækkenet. Når de strækkes, kan man ofte mærke en smerte i maven. Det betyder ikke noget.
Du skal dog reagere, hvis du har konstante smerter, og din livmoder føles hård hele tiden, eller hvis du bløder mere end svarende til menstruations første dag. Held og lykke med resten af din graviditet.
Med venlig hilsen Anne-Jette Raben
|