 det skal nok gå!!!
Jeg tror sagtens, du kan komme op på fuldamning, men du er nødt til at være fast besluttet på det. Det, du beskriver lyder meget, som det, jeg oplevede med nr. 1. Der gik godt en måned med blod (!) sår og smerter. Jeg ved, hvad du går igennem og det er ikke sjovt! Hver gang, jeg kunne høre min lille datter øffe ude i barnevognen eller i vuggen, var min første tanke: Åh nej, nu skal der ammes igen!! Det gjorde bare SÅ ondt og fyldte ALT indtil det kørte.
Ud over suttebrikkerne, som jeg kan se, du også bruger, så smurte jeg mellem amningerne sårene med noget koncentreret E-vitamin (var det vist). Det kan købes i kapler, som du knækker og så bruger du det flydende indhold, som er meget fedtet, men som heler sårene rigtigt godt.
Derudover er det enormt vigtigt for at komme hullerne til livs, at du får lagt hende rigtigt til (det har du garanteret hørt 1000 gange før) - altså proppe brystvorten så langt ind som overhovedet muligt når hun åbner munden HELT op.
Det er super hårdt arbejde, men det er det hele værd, når det lykkes. Omvendt skal man jo selvfølgelig også gøre op med sig selv, hvor meget og hvor længe, man er villig til at kæmpe. For det er jo heller ikke fedt, når man når derud, at man har svært ved at nyde den lille fordi det hele til sidst handler om amning og ubehaget ved det. Jeg må selv indrømme at jeg flere gange var på nippet til at give op - men heldigvis lykkedes det, og med min nr. 2 kunne jeg teknikken med at lægge rigtigt til fra begyndelsen og undgik problemerne!
Håber, du kan bruge indlægget til noget. Kæmpe held og lykke med det!
Dette er et svar til  Lidt ammehjælp ønskes :-)
af Sirkka (10-06-2010 kl. 14:01)
|
på besøg
© 1999-2025