 Præcis - jeg skal leve med det resten af
mit liv - uanset hvad vi kommer frem til.
Det er ikke et ønskebarn på nogen måde - men resultatet af uansvarlig adfærd. Og det gør beslutningen sværere - havde vi gerne villet have en mere, men på et senere tidspunkt, ja så havde det været let.
Vi fik snakket lidt i går aftes - selvom det er lidt svært. Kæresten lader ikke til rigtigt at ville tage stilling - og jeg har brug for at høre hans ærlige mening og argumenter.
Vi snakkede mest om det praktiske - det er nok det mænd bedst kan overskue. Bl.a. vil et barn mere nok betyde at vi skal finde noget billigere at bo i, når han holder op med at arbejde. Hvis han stopper som 65-årig - så har vi stadig 3 hjemboende børn og kan altså ikke lige rykke ind i en 3-værelses et eller andet sted. Men her kan vi næppe blive boende - heller ikke selvom jeg går på fuld tid.
I den nærmeste fremtid vil der ikke være andre udfordringer end en ny bil - og så financiering af den del af barslen der er på dagpenge. Vi kan indrette os ud af problemet med det manglende værelse.
Vi snakkede også om, hvordan vi har det nu - og vi har det godt. 2 dejlige børn der er kommet tæt på hinanden. Som Røde skriver så er det både dejligt og hårdt at have børn tæt på hinanden. Og nu er vi nået dertil hvor det mest er dejligt.
Det her kommer til at se forkert ud, men jeg kan ikke finde på en bedre måde at udtrykke det på: Jeg har ikke brug for et barn mere i mit liv og jeg ved ikke om jeg vil kunne rumme det. Jeg nyder sådan den mindste - endelig har jeg fået et barn der er MIT (de andre er deres fædres børn) og jeg synes det er både belastende og ufatteligt dejligt. Der er ikke rigtig plads til flere - men jeg ved godt, at vælger vi at se hvad der er til os så klarer vi det.
Pt tænker jeg mest på hvordan det vil være at vælge fra - og hvad jeg kan gøre for at komme godt igennem det. En af tingene vil være at få lavet en permanent løsning for at undgå at havne i samme situation igen - nemlig at kæresten lader sig sterilisere. Hvis han ikke vil det, så kan det få stor betydning for vores parforhold...
Jeg vil have det sådan at jeg har fred med mig selv uanset beslutningen. Det gælder især hvis det bliver en abort - det skal ikke ende med at jeg går og bebrejder ham for en abort.
Uh det er svært - men beslutningen skal træffes og jo før, jo bedre
/ano
Dette er et svar til  Føler med dig..
af Simons-mor (11-06-2010 kl. 08:49)
|
anonu
Svar til dette indlæg
© 1999-2025