 Jeg græd da jeg
til forundersøgelsen blev skannet.... og det til trods for, at jeg da var helt, helt afklaret med at vi ikke skulle have et barn mere. Det mindede mig bare om, de andre gange hvor jeg var blevet skannet - og hvor alting var så spændende og lykkeligt - og ikke som nu. Jeg var også glad og lettet over at få at vide, at jeg kun var meget, meget kort henne - så kort at der intet foster var at se endnu, - kun en blommesæk (fortalt af gynækologen der skannede). Også for mig betød det meget, at jeg var helt kort henne - og at der dårligt var dannet noget decideret foster endnu.
Bagefter: nej, - jeg har ikke haft det skidt.., - jeg har i mit stille sind kunne tænke nu og da at nu ville jeg have været så og så langt henne - eller nu ville jeg have født.., - men det er kun små strøtanker der hurtigt at være væk igen. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt - hverken følelsesmæssigt eller fornuftsmæssigt = ingen traumer her !
Og jeg er et meget følelesbetonet væsen - så det er ikke fordi jeg normalt er en "kold skid".
kh.Røde
Kristine 7 år, Jakob 5½ år, papsøn på 12 år - og fik en medicinsk abort sidste sommer...
Dette er et svar til  Jeg bliver nok mest
af anonu (15-06-2010 kl. 13:28)
|
Røde
Svar til dette indlæg
© 1999-2025