Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "DIT BARN" GRATIS

Læs den nye udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger. Læs det gratis her


LeAn

25-06-2010 kl. 09:16

Set af 995

Der kom en nedtur onsdag aften

hvor jeg græd og græd - måske var jeg ikke helt så sikker i min sag alligevel :( Nu er det gjort og der er ingen vej tilbage - men jeg havde lige nogle timer, hvor det eneste jeg ønskede var endnu en chance...

Kæresten har fået det meget grundigt indskærpet at jeg - når jeg engang er holdt op med at bløde - forventer han gør sit til at undgå endnu en positiv test. For kommer der en til - så bliver familien større. Jeg vil ALDRIG udsætte mig selv for det en gang til.

Jeg begik i øvrigt en fejl onsdag formiddag - jeg kom til at sige at blødningen var taget så meget af at det var lige før, jeg blev bekymret. Nemesis ramte mig lige i nakken senere på dagen - og i går blev der igen brug for smertestillende.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det har været utrolig hårdt - og det er også derfor jeg havde min personlige abortgrænse et godt stykke tid før den officielle. At få en abort i sidste time - det ville jeg ikke kunne med mindre der var noget galt.

I anden sammenhæng har jeg agiteret for gratis prævention - det hjælper selvfølgelig kun hvis man bruger den. Men jeg tror stadig det ville få flere til at bruge fx kondom, hvis det var gratis - med færre kønssygdomme og aborter til følge. Det vi har været igennem - du mere end jeg - det ønsker jeg ikke for nogen anden. Jeg er glad for at muligheden er der uden at man skal til at forklare og forsvare sig - men at tro det er den nemme løsning og omkostningsfrit, det er helt hen i skoven.

Jeg tror ikke jeg har haft den sidste tudetur over det her - selvom jeg godt ved beslutningen var den rigtige for os alle sammen. Jeg orker ikke rigtigt flere graviditeter - men en lille ny baby, der synes at mors bryster er en himmelsendt gave, det kunne jeg godt klare ;-) Og så alligevel - jeg har jo min dejlige, morsyge og stadig babybløde unge på snart 2 år og hun vil da gerne sidde og nusse og tage al min tid :D

Mange hilsner
Lene




Dette er et svar til Godt at høre

af Selv været der (25-06-2010 kl. 08:46)




Tilbage til oversigten




GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.





© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook