 Kære Tanja
Jeg ved lige præcis hvad du går igennem lige nu, og det er ganske forfærdeligt.
I feb i år henvendte jeg mig til lægen pga konstant blødning i 3 uger. Lægen kunne til konstatere at jeg var gravid, endda med et levende foster viste en scanning. ALT ANDET END PLANLAGT. Vi har i forvejen 3 børn, den yngste var lige blevet 10 mdr. Vi vendte og drejede det, men kunne godt se at det bare ikke skulle være. Ligesom dig tudede jeg også helt vildt efter at have underskrevet papirer hos lægen. Det er SÅ forfærdeligt at skulle skrive under på at de må afslutte det liv man ved der kunne blive.. Jeg fik en kirugisk abort da jeg var 8+3. Egentlig havde jeg fået en tid efter påske hvor jeg ville være 11+2, men jeg ringede og sagde at det simpelthen var nødt til at blive før.
I morgen er det 3 mdr siden, og mit hjerte græder stadig. Nogle dage er det nemt, andre dage "fortryder" jeg, men samtidig ved jeg også at jeg ikke kan byde mine 3 andre børn at få flere. Så jeg føler også at jeg både har valgt fra, men også valgt til, hvis du forstår.
Det sværeste har nok været at da jeg blev kørt ind på operationsstuen skulle jeg selv sige at jeg var der for at få en abort. Åbenbart en "sikkerhedsprocedure", men f*** det var hårdt. Jeg græd og græd.. Jeg har taget konsekvensen af det her, og er efterfølgende blevet steriliseret, for jeg vil ALDRIG igennem det igen, det er så hårdt. Og ban banker jo sig selv i hovedet konstant, fordi man føler sig så dum, og skyldig ikke mindst. Jeg har også været meget flov. Kvinder på 30 år der er gift kan jo ikke komme i sådan en situation, følte jeg.
Dette er et svar til  Tak.
af Tanja (25-06-2010 kl. 17:27)
|
ogsåmig
Svar til dette indlæg
© 1999-2025