 Kære Britt
Lillebror i mavsen som jeg har termin med i dag var også en UPS og jeg lover dig for jeg ikke var glad, jeg var rasende, jeg var så ked af det, jeg var alle de negative følelser. Men som dig vidste jeg at det ikke var muligt for os at vælge et liv fra der vil ind i vores familie. Jeg håebede i starten at jeg aborterede (ja det lyder hårdt), men jeg kunen bare ikke overskue det, Luciano ville overhovedet ikke, jeg havde brugt et års tid på at overbevise mig selv om det var bedst ikke at få flere børn og jeg havde med gode argumenter nået frem til at sådan var det og nu skulle jeg vende alle argumenter om igen. Jeg har grædt mange tårer over jeg igen har tager usikkerheden ind i vores liv (jeg ved godt den er der hele tiden), at jeg måske skulle have endnu en tegning af et barn som ikke fik lov at leve på væggen med alle mine børn, at jeg skulle hive tæppet væk under mine fødder igen og blive en dårlig mor... Jeg har set Dina hoppe af glæde, men også hendes enorme usikkerhed over jeg igen er gravid og hvad hvis lillebror dør og jeg har forbandet mig selv.
Jeg er nået til at glæde mig, men ikke på den nej hvor jeg glæder mig måde, tager det stadig en dag af gangen (ja og der er ikke mange dage tilbage at tage), og jeg er ikke hovedkuls lykkelig, men er sikker på jeg bliver det når han komme ud - at vi bliver det.
Ville egentlig bare skrive du ikke er utaknemmelig og det er ikke forkert at skrive, jeg har været der og vi er ikke de eneste der har været der.
Og så et lille tillykke alligevel og glæder mig til at høre om alle de gode tanker der også kommer
Line
Dette er et svar til  Gravid... Og slet ikke glad for det...
af Futte (25-06-2010 kl. 14:16)
|
migog4
© 1999-2025