 Jeg ved det...
men som en sagde til mig - jeg ville være et mærkeligt koldt menneske, hvis det ikke var svært.
Jeg var også meget i tvivl - ikke i hovedet, men i hjertet... For set fra fornuftens side, så var der ikke andet at gøre... Men i hjertet forsøgte jeg at finde måder, hvorpå det kunne fungere med en mere - måtte dog erkende at der ikke var plads i vores liv. Og min lille morsyge unge - hun har puttet så meget ind til mig og har villet have mig så meget at jeg slet ikke kunne bære at skulle til at afvise hende, som det ville blive nødvendigt, hvis hun skulle være storesøster.
I det hele taget har tankerne om hvordan det ville påvirke de børn, jeg allerede har, hvis der kom en mere - gjort det lettere at vælge den gravidtet fra.
Forklar din læge, hvor vigtigt det er for dig at du kommer videre heller i morgen end i overmorgen - så kan hun måske presse sygehuset/gynækologen lidt, så du kommer hurtigt videre.
Vær i øvrigt opmærksom på at du har ret til støttesamtaler både før og efter aborten - det kan ske hos din egen læge eller via mødrehjælpen. Det kan måske hjælpe dig. Jeg tog en samtale efter aborten i forbindelse med blodprøve til måling af hcg - ikke noget, der gav mig noget, men jeg er glad for at jeg havde fået tiden. Fik dog snakket lidt om psykisk efter-reaktion og fik et par gode råd med + besked om at jeg jo bare måtte ringe, hvis jeg får brug for at snakke mere om det.
Indvi en fortrolig i, hvad der skal ske - så har du en person, du kan læsse af på. Det bliver nødvendigt - og vil give dig lidt mere ro.
Kram,
Lene
Dette er et svar til  har fået
af Nummer4 (05-07-2010 kl. 10:32)
|
© 1999-2025