 Skriver igen igen :-( (1)
Først og fremmest: TAK til jer der gider at læse om mit liv. Jeg er meget taknemmelig for at nogle vildt fremmede mennesker bruger tid på at læse og svare på mine indlæg, tak! :o)
Hvorfor skal det være så svært? Hvorfor er det jeg bliver i tvivl om det er det rigtige?
Jeg ødelægger jo mine børn liv. I hvert fald for en periode.. Hvad med min (eks)mand, han vil få det rigtig svært. Han er en type der holder det inde, og arbejder i døgndrift i stedet for at tale med nogen. Jeg er bange for at det ville blive meget hårdt for ham.
Jeg ved ikke om det er det rigtige jeg gør :-(
I går var han sød og hjælpsom. Han hjalp med madlavning og opvask. Det var sgu noget underligt. Selv om at han manipulerer og ofte (ifølge mig) er utrolig nedladende (psykisk terror), tror jeg virkelig på at han elsker mig. I morges vågnede jeg ved at han lå og nussede min arm, mave, ben osv. Det var da rart at blive nusset om, men jeg synes på en eller anden måde at det var akavet. Det føltes bare helt forkert.
I morges havde han lavet morgenmad til os alle, men da jeg spurgte, ”hvorfor gør du det…?” Blev han tavs.
Han ville pludselig ikke have noget at spise. Kedelig måde at starte dagen på.
Han spiste efter vi var færdige.
I går aftes (da han lå og sov på sofaen), sad jeg og søgte på nettet efter en bolig til én af os. Jeg har hele tiden haft i hovedet at det var ham som skulle flytte. Men på en eller anden måde, vil jeg gerne. Det kunne være rart at komme væk, og starte forfra på ny.
|
Anonym
Svar til dette indlæg
© 1999-2025