 for 2,5 år siden
Jeg mødte mine børns far da jeg var 15 år men først som 21 året blev vi et par, dette kom der 2 børn ud af, ægteskab og hus, men tingene gik bare ikke helt som vi havde håbet. For 2,5 år siden efter 7 års forhold kunne jeg ikke mere. Forholdet havde længe kørt dårligt og jeg valgte at sige jeg ville skilles. Jeg havde som du også mødt en skøn mand, men jeg faldt desværre bare i og var utro og kom så frem til at dette kunne jeg ikke byde den mand jeg havde børn med og som altid var god ved os. Vi blev skilt og alt gik så stærkt (ALT FOR STÆRKT) men den nye mand jeg havde mødt blev en stor del af mine børns og mit liv, de forgudet ham og jeg elsket ham så højt, men lykken var kort 2 år efter fandt jeg ud af en masse ting omkring min nye kæreste og jeg måtte be ham flytte, trods det at jeg elsket ham. Det tog hårdt på mig men ikke mindst mine børn som her 6 mrd efter stadig savner ham (han er en ven nu så ser ham stadig). Min eks mand stod bag mig under dette brud og han er i dag som en bror for mig, ikke bare min bedste ven. Vi støtter os op af hinanden, snakker om alt og tit tror jeg det er svært at være hans kæreste, men hun ved at vi er så færdige som nogen kan være med hinanden. Det jeg nok vil frem med er at græsset er ikke altid grønner på den anden side, men man er nødt til at tage nogen chancer her i livet. Idag er jeg mig selv og har det så skønt som aldrig før. Mine børn har fået en mor der funger på alle områder både som mor og som kvinde. Mærk efter og lyt til dit hjerte. Heller 2 forælder hver for sig der er lykkelige end 2 der er sammen og ulykkelige .
Dette er et svar til  Du er, hvor jeg var
af Jeanette (18-07-2010 kl. 21:45)
|
vidunderbarnet
© 1999-2025