 bidrag
Kære alle,
Jeg tror efterhånden tiden er hvor min mand og jeg bliver nødt til at kaste håndklædet i ringen...meeen jeg synes bare det er helt ekstremt svært. Meeen der er bare så ofte dårlig stemning og min mand er surfornærmet, og jeg gider ikke mere for det bliver jo aldrig bedre,,,men alligevel synes jeg at det er så sindsygt svært. Jeg synes det er meget specielt ikke at skulle leve sammen med ham længere og samtidig kan jeg heller ikke holde ud at leve sammen med ham. Er I nogle der kender det? eller er det bare mig der er for underlig. Jeg føler at jeg indimellem elsker ham og for hvad han står for, men samtidig så krakelerer det bare al for tit det billede/følelse pga åndsvage konflikter. Men gud hvor er det bare svært.
Jeg tror egentlig vi er vokset fra hinanden som det jo så moderne hedder. Jeg magter ikke altid at have konflikter og blive såret og ked af det. På en eller anden måde siger jeg nu til mig selv, at det er nu jeg må tage ansvar for mig selv og mine børn og komme videre og blive glad igen. Min mand er ofte sur, jeg selv er ofte sur/dårligt humør. Samtidig kommer samvittigheden overfor mine børn...er det forkert at de skal være skilsmissebørn, og er det ikke bare nogle små bagateller. Men jeg er bare så ked af at de skal vokse op på den måde. Jeg vil gerne have at de ser en stærk mor så de selv kan blive stærke mennesker.
Ja I kan godt høre jeg er i en indre konflikt..jeg er bar så bange
Nå nok om det, en masse tanker fra mig.
Det jeg egentlig ville høre om er mht om de ekstra tilskud man kan få som enlig mor også er nogle regeringen vil skære i,
|
Hannah
Svar til dette indlæg
© 1999-2025