 Kære Camilla
Hvor er det forfærdeligt, uretfærdigt og usigeligt hårdt det du står i lige nu og har været i de sidste 10 måneder. Jeg håber, du og din mand har nogen til at støtte jer, og som vil lytte på jeres historie også selvom den er smertelig for jer. Tror det kan være svært for omverdenen at leve sig ind i den smerte vi har når vi mister, men det var uvurderligt for mig at mine nærmeste spurgte til det og gad høre på på mig, når jeg havde brug for at tale.
Vi overlever og lærer at leve med vores historie, og det tager tid... Har selv prøvet at miste to piger i hhv. uge 25 og uge 18, så kan i din historie genfinde mange af de tanker og følelser jeg selv havde. For mig var tvivlen på om det ville lykkes at blive mor igen dominerende. Jeg har (og havde) to piger i forvejen, men pludselig var min krop imod.... Heldigvis lykkedes det, og vi har nu en super lækker og overdrevent forkælet lillebror, men det holdt hårdt, og det var ikke uden hjælp. Jeg blev henvist til Rigshospitalet "Enheden for gentagne aborter", og overlæge Ole Bjarne Christiansen, og hans hjælp var uvurderlig. Man kan blive henvist med enten 3++ tidlige aborter eller 2 dødsfødsler/sene aborter (efter uge 14). Det blev min redningsplanke i forhold til at overleve og komme videre, men vi er selvfølgelig forskellige.
Kære Camilla, det er så urimeligt hårdt det du skal igennem, men jeg håber inderligt at I kan være stærke sammen og at jeres ønske om et lille levende barn, vil blive opfyldt.
Mange kærlige tanker
Sine
Dette er et svar til  tårene triller
af camo (22-09-2010 kl. 18:28)
|
Sine
© 1999-2025