 kære du...
...det gør mig så ondt! At du har mistet dit barn - den sorg burde ingen bære på og leve med i sit hjerte. Og at du så samtidig skal opleve så meget uvidenhed og ufølsomhed...kan godt forstå du synes det er hårdt.
I de snart 5 år der er gået, siden min søn døde, har jeg hørt helt ubeskriveligt mange dumme og ufølsomme ting - og det værste er faktisk, at de stort set alle er udtryk for det, som jeg er i virkeligheden er dybt, dybt misundelig på; nemlig uvidenhen omkring hvordan det det er at miste sit barn. Familie og venner har direkte sagt ting som "Det var nok bedst, at han døde inden du lærte ham at kende", "Han var jo nok retaderet eller noget." og "Du kan da ikke blive ved med at græde over det der." Jeg har måttet forsvare vores valg omkring begravelse og at vi navngav ham.
Jeg tror desværre, at din familie er som mange andres...og at det i virkeligheden er et udtryk for deres magtesløshed. Der er intet de hellere vil end at få dig tilbage som du var, og de kan ikke forstå, at du aldrig vil blive som før. Der er intet de hellere vil end at trøste dig, og det er frustrerende og til tider endda irriterende, at du ikke kan trøstes.
Mit allerbedste råd - lad være med at spille glad! Hvis du ringer og får så tåbelig en besked, når du har brug for at tale, så vær ærlig og sig, at det knuser dit hjerte, at du ikke kan regne med din familie nu, hvor du er i dit livs krise. Det er SUPER uretfærdigt, at det er dig, der skal være den stærke og italesætte de her ting, men det er min erfaring, at jo mere ærlig og tydelig jeg er omkring min sorg og mine behov....
Dette er et svar til  F... det er hårdt at spille glad
af ano (28-10-2010 kl. 23:36)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025