 samtale på sygehuset
Vi fik vores Aksel knap 6 uger for tidligt, men alt er gået så godt med ham -og han trives så det er en fryd.
Tiden lige efter var jeg bombet -af søvnmangel, frygt, lettelse, taknemmelighed -ja en hel bunke af følelser...
Jeg blev ofte spurgt om jeg var okay, og fik at vide at det var okay at være overvældet, ked af det osv osv... Men da, havde jeg kun overskud til at holde fast i taknemmeligheden...
Senere kom tanker og følelser pludselig snigende... Jeg er stadig så enormt taknemmelig for den dejligste lille krudtugle, men pludselig har jeg også plads til tanker som handler om; hvad søren skete der? Kan det ske igen? Vil jeg kunne nyde at blive og være gravid en anden gang? Tør jeg? Var det min fejl? Hvilken hjælp vil jeg kunne få -hvis jeg skal være gravid igen? Osv osv...
Det er da umiddelbart planen at Aksel skal være storebror engang -men ikke lige nu... jeg har bare så mange spørgsmål og tanker, også selv om det ikke står ligefor døren med familieforøgelse... Nu er Aksel snart 9 mdr -og jeg nyder ham! Snart kalder arbejdet igen -og vi skal tage livtag med en ny hverdag...
Andre som har måtte brydes med nogle af de samme tanker?
Jeg gik til lægen og fortalte det som det er, og hun lavede promte en henvisning til min mand og jeg -som her først i det nye år skal til samtale på sygehuset -med selv samme læge som hjalp Aksel til verden. Hun skal forsøge at svare på de af de spørgsmål hun kan -og vejlede mig ift en ny graviditet en anden gang... Jeg glæder mig! Jeg håber det kan hjælpe mig til at "ligge det på plads" inde i mit hoved -og give mig en ro..
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025