 så nåede vi terminsdagen
Og det er så mærkeligt, at der ingenting er. Intet liv. Ingen fødselsnervøsistet, ingen spændt venten på at se vores store datter, sidde med sin lillesøster. Bare den her altopædende tomhed og følelsen af at have fået en mavepuster, som aldrig forsvidner. Mangler så meget livet i maven og glæden. Håber sådan jeg snart bliver gravid igen, men tror nu ikke rigitigt på det. Ville bare ønske at denne kvalme og tomhed snart forsvandt og at jeg kunne vågne frad et her mareridt, som er vores liv,.......
|
© 1999-2025