 Forsat...
Jeg plejer at sige, at det er mængden der gør det og kan ofte ikke lade være med at tænke, at det må være enormt "fattigt", kun at have 2 børn. Tænk hvor meget kærlighed og oplevelser, som de forældre går glip af, men de vil jo nok sige det samme om mit liv, når jeg "bare" er hjemmegående.
Det er også dybt fasinerende at opleve, at selv om man har fået 6 børn med den samme mand, så er de børn så vidt forskellige, har så vidt forskellige personligheder og forskellige behov.
Jeg tror nok at jeg har lært 100 gange mere i mine 15 år som mor, end jeg ville have gjort hvis jeg havde været 15 år på arbejdsmarkedet.
Vi har ikke altid vidst at vi ville have mange børn. Faktisk har de alle været "den sidste".
Men vi har oplevet hvor fantastisk det har været at have børn og vores mavefornemmelse har fortalt os, at det kan bare ikke være den sidste!!!
Det ER svært at sætte sig ind i andres tanker og forstå hvorfor de gør som de gør, hvis det ligger meget langt fra hvordan man selv har lyst til at leve sit liv.
Vi har haft lyst til at leve vores liv meget anderledes end gennemsnittet og selv om det for andre udefra kan se ud som man man ikke laver "noget", så kræver det et meget stort psykisk overskud at gå mod strømmen og måske er det det samme overskud, der gør at man kan rumme flere børn?
Jeg ved det ikke...
Håber det gav lidt svar.
Kh. Anne (MOR til 6 i alderen 3 - 15 år og venter nr. 7)
Dette er et svar til  Vi gerne svare lidt mere sobert... ;-)
af <:3)- (16-01-2011 kl. 16:14)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025