 Har det altid været sådan?
Altså at du har været meget ked af det?
Hvis det har - så synes jeg du skal begynde på pillerne igen. For hvad godt tror du, der kommer ud af at få et barn med en mand, der tilsyneladende ikke rigtigt regner dig for noget?
Hvis han ikke vil deltage i noget som helst omkring din datter - så er det nok lidt naivt at tro han vender på en 5-øre, hvis han selv bliver far.
Og at blive alene med 2 - det er jo heller ikke noget at hige efter, hvis det kan undgåes.
Det ER hårdt at være langt væk fra venner og familie - især når ens partner ikke tager hensyn.
Hvis du på mange måder er enlig mor i et forhold, hvor du kan bruges til at lave mad, gøre rent og ligegyldig sex - så var du måske bedre tjent med at flytte tilbage til venner og familie og så måske kunne få noget aflastning med din datter. Jeg tænker på at du måske kunne få hende passet, så du kan gå til noget, få alenetid, rende i biffen med en veninde osv.
At du er glad er DIT ansvar. Hans ansvar er at hjælpe og støtte dig. Så du må gøre op med dig selv, om du er tilfreds med det liv - og vil byde din datter det.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  Tak
af Anopige (18-01-2011 kl. 14:41)
|
Svar til dette indlæg
Anopige
© 1999-2025