ja | NETBABY.DK

Brugernavn:

Password:

Husk login

Ny bruger?

Forside

Indkøbsguide

Gode tilbud

Din side

Forum

Brevkasse

Blog

Konkurrencer

Flere:

Søg:

GRATIS!

LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her

mig

03-03-2011 kl. 09:42

Set af 940

ja

du har ret.
min inderste del af hovedet er udmærket klar over det her ikke virker og fungere og nok aldrig kommer til det.
jeg ville aldrig acceptere andre tage imod eller være sådan hvis jeg så det udefra.

men hvorfor jeg så selv finder mig idet forstår jeg ikke. jeg ved bare at det er såå svært at slippe fri af det her underlige greb der er af tilhørsforhod til ham og det gør ondt i maven ind imellem.

jeg savner ham eller de gode sider af ham for de dårlige kan jeg snildt undvære.
måske jeg er lidt tryghedsnarkoman i det små for jeg kan jo få min hverdag til at fungere og alligevel kanjeg tage mig i at tænke nej det der gør du ikke for hvis han nu skulle komme tilbage så ville han ikke synes om det.
men jeg når lidt videre dag for dag og forsøger at opretholde at jeg ikke skal skrive og ringe til ham.
ikke at jeg tror han ville svare mere men det er så den anden side..

jeg skal bare nå over på den anden side og jeg har jo brugt oceaner af tid på at se mig selv der for alle de andre gange han har været gået pga små ting som jeg ikke engang har opfattet skulle være et problem .
men sådan er der så meget. jeg forstår ham ikke og kommer nok aldrig til det. og jeg har analyseret ham mange gange og er nået derti hvor jeg tror det er ham der må mangle noget og det han mangler kanjeg bare ikke give ham, det skal han finde inden i sig selv.
men hvor er det træls at min krop forråder min hjerne og vedbliver at savne ham og tænke på ham.. øvøvøvøv

Dette er et svar til

Klart

af Anne (03-03-2011 kl. 00:22)