 Et hovedprincip i kommunikation er
at det er afsenderens ansvar at budskabet er forstået - men det kræver selvfølgelig at man får lov at tale ud.
Når han snakker er det hans ansvar at sikre, at du har forstået hvad han mener - og dit ansvar at give ham ro til at få tingene sagt. Og omvendt - når du snakker, er det dit ansvar at han forstår budskabet og hans at du får ro til at sige det.
Jeg er selv slem til at afbryde eller tale ind over - eller kan være det, i hvert tilfælde. Da min mand og jeg i en periode havde brug for at få snakket nogle ting igennem på en ordentlig måde, brugte vi stopursmetoden.
Det går i sin enkelhed ud på, at hver får fx 15 minutters taletid til at fremføre sin sag. Og det er vel at mærke 15 minutter, hvor den anden holder mund - dvs ingen afbrydelser, indsigelser eller modsigelser. Når den første har talt, er det den andens tur. Nr 2 skal bruge sin taletid på at fremføre egne ting - ikke på at forsvare sig over det nr 1 har sagt. Derefter er der åben diskussion - i en ordentlig tone og med gensidig respekt. Stopursmetoden fordi man sætter et minutur til at holde øje med tiden.
Aftal, hvornår I skal snakke sammen og forbered hver især hvad I vil sige. Find et tidspunkt, hvor børnene ikke afbryder og I er trætte.
Metoden løser selvfølgelig ikke alt - men måske I kan få snakket ordentligt sammen ved at bruge den ret enkle metode. Det virkede her.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  vi går altid forkert i kommunikationen
af Anne (06-03-2011 kl. 06:55)
|
© 1999-2025