 Du har jo skrevet det indlæg, jeg
skrev for lææææænge siden!
Nej, du er hverken en underskudsmor eller unormal (hvad det så er) for den situation, du og mange af os andre sidder i, er "uretfærdig" og det ER SGU hårdt at have et barn, der er så meget anderledes end alle andres- og du har ovenikøbet to!
Du er bare så udaset- det er jeg også, faktisk i en sådan grad at jeg ikke er i stand til at passe et arbejde, men som psyk. siger, når jeg fortæller hende om alt det, der er med Katrine, og alle de instanser, der skal kontaktes vedr. dette og hint, slåskampe med handicapcenter og jobcenter, rykkere vedr. hospitalstider, klageskrivning over at få den spec.skole, som vi ikke har ønsket til K. etc., så er jeg for overbelastet,til at kunne magte både barn og kampe, så er der risiko for en tur i den pæne hvide jakke, der kan knappes i ryggen! Hun har skrevet to opdateringer til jobcenter, at de skal lade mig være i fred, men de har deres regler, som ikke kan bøjes. Jeg kan da både stå op og trække vejret ved egen hjælp, og K lider ingen (basale behovs) nød, og mens hun er i spec.BH tager jeg mig af et huslige, så jeg kan være på hende, når hun kommer hjem om eftermiddagen, og jeg synes det er svært at fuinde på, hvad jeg skal lave med hende- hun gider ikke bage etc hjemme men i bh er det ok.
Det er et fuldtidsarbejde at have "anderledes" børn, også selvom de ikke er hjemme hele tiden, for selvom de ikke er fysisk tilstede, så fylder de alligevel.
Jeg har ingen gode råd at dele ud af, men blot fortælle dig, at du langt fra er alene om dine tanker og følelser.
Stort knus fra Joan :o)
Dette er et svar til  Træt og trist
af Signe (09-03-2011 kl. 16:59)
|
© 1999-2025