 Hej
Ja det er nemlig rigtig man kan kun vide, hvordan det er, at miste, hvis man selv har prøvet det...
Jeg vil begynde med, at sige, hvor ked af det jeg er på dine vegne. Det er så ubeskrivelig hårdt og man føler, at man intet er værd.
Er nær veninde sagde til mig, at måden at komme over det på. ER at prøve igen, så snart man er klar til det og opnå en ny graviditet. Det er det eneste der hjælper og DET ER RIGTIGT :)
Men man skal have tid til, at komme sig helt og have lov til, at tale om det for det har man også brug for.
Nu får du lige min historie....
Vi startede med projekt baby i april 2009 og blev gravid i marts 2010 vi var så ubeskrivelig glade endelig var det lykkedes, men til NF scanning i juni 2010 var bebs gået til grunde i uge 6. Vi var utrolig kede af det især mig.
Blev gravid igen i maj 2010, men begyndte, at bløde i uge 6 og havde en sa.
Min 3 graviditet endte også i en sa i uge 6 og dette var i september 2010.
Så nu havde jeg så haft 3 aborter og slog i bordet oppe ved min læge og forlangte, at jeg blev sendt på fertillitets klinik på Dronninglund sygehus. Det blev vi så og vi var til møde med en rigtig sød overlæge der og han mente, at vi skulle prøve en gang til selv og,hvis det endte i en abort eller bare ikke ville lykkedes skulle vi igennem en hel masse undersøgelser bla. kromosom screnening osv.
Men heldigvis kom vi ikke så langt :)
Er gravid i uge 16+3 og har termin den 4/9, så jeg er bevis på, at det nok skal lykkedes :)
Håber at du kan bruge min historie til noget
Stort knus Majken
Dette er et svar til  spontan abort uge 6
af aip (23-03-2011 kl. 13:07)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025