 Har haller ikke skulle overtale, men...
hvad med at fortælle dine inderste følelser om ønsket om endnu et barn. Om at fuldende familien og om den følelse af at mangle noget i livet. Man fortryder aldrig de børn man får, men kan gå resten af livet og ærge sig over det barn man aldrig fik.
Et godt eksempel kommer her:
Jeg var i marts måned indlagt med mindstemanden Calle, der havde fået blærebetændelse. På børneafdelingen kom der nogle søde damer fra Dansk Røde Kors, som frivilligt var der som patientstøtte. Jeg faldt i snak med en af dem i legerummet en dag. Hun spurgte om Calle var vores første barn og jeg fortalte at han var lillebror til 4 skønne drenge. Hun var imponeret over, at min mand og jeg var så unge og havde 5 børn eller mere imponerende 5 drenge, som hun sagde det. Jeg sagde, at jeg altid havde ønsket mig en hel flok og min mand, som er enebarn, ville også gerne sikre sig, at hans børn fik nogle søskende. Det havde han savnet hele livet.
Den søde dame fortalte at hun og hendes mand kun havde en enkelt dreng. De havde ventet i en del år på, at han endelig skulle møde sit livs kærlighed og skænke dem nogle børnebørn. Han var midt i 30érne og havde først indefor de sidste par år haft en fast kæreste. Og nu havde de lige fået en dejlig lille dreng.
Hun fortalte om hvor skærende det var i hendes hjerte, at han nu i pensions alderen fortrød så inderligt, at de kun havde fået en eneste barn. Hun var ulykkelig over deres beslutning og ville ønske at hun havde valgt anderledes den gang. Men det var der ikke så meget at gøre ved nu og hun måtte se positivt på det. Hun nød da også det barn hun havde og
Dette er et svar til  Gode argumenter søges :o)
af MT2 (07-04-2011 kl. 10:19)
|
mor-til-5:)
Svar til dette indlæg
© 1999-2025