 Jeg fandt en jyde
som overhovedet ikke kunne trives i København :(
Det var faktisk så skidt, at han valgte at forlade mig, da jeg var ca halvvejs med vores fælles første barn :'( Heldigvis fandt han ud af at han ikke kunne undvære mig - men et fælles liv i København var en umulighed.
I den periode, hvor jeg måtte se frem til at blive enlig mor til den store og en baby, blev jeg klar over at jeg - før eller siden - ville blive nødt til at flytte til Jylland. Jeg er selv jyde og al min familie bor herovre. I København ville jeg ikke have nogen til at passe ved sygdom. Ej heller hvis jeg skulle noget arbejdsmæssigt med overnatning - fx uddannelse osv.
Ved godt mange klarer sig uden familien tæt på, men der har været nogle situationer, hvor jeg ikke ved, hvad vi skulle have gjort uden mine forældre i nærheden.
Havde jeg ikke været gravid - så var vores forhold nok røge i vasken eller også havde han været nødt til at acceptere at bo et sted i Københavnsområdet. Nu var jeg lidt "fanget" i at skulle tage hensyn til både den store, hende i maven og mig selv.
Det nager stadig, men jeg mener ikke, jeg i situationen havde noget valg. Jeg ville sådan ønske det var gået bedre for min datter - men hun savnede jo også sin far. Forbandet situation - og en uskøn del af det at være voksen.
Mange hilsner
Lene - der ser frem til at have den store her fra i dag til torsdag morgen
Dette er et svar til  Må jeg spørge..
af Anonymia (15-04-2011 kl. 08:15)
|
© 1999-2025