 I mange af de situationer
er en af grundene til bruddet, at manden overhovedet ikke interesserer sig for sine børn - eller i hvert tilfælde overlader alt det praktiske til moderen. Og så må det være naturligt at antage, at børnene primært skal være hos deres mor.
Det kan også handle om at manden har et job, hvor han er meget hjemmefra - enten rejser eller har lange arbejdsdage. Og så er det ikke børnenes tarv at blive hos ham, selvom det måske vil betyde at de kan blive i deres barndomshjem.
Der er helt sikkert også kvinder der af ren hævngerrighed holder på børnene, saboterer samvær osv. Men der er desværre også en stor gruppe mænd, der ikke engang forsøger at få eller bevare et ordentligt forhold til deres børn efter en skilsmisse.
Tror desværre også stadig det er den generelle holdning, at man som mor skal kæmpe med næb og kløer for at få børnene. Ellers er man en underlig/dårlig mor. Og det medvirker til at give en skæv debat og et unuanceret syn på forældreskab.
Samtidig laver mange tilsyneladende 7/7 ordninger uanset om det er bedst for børnene - fordi det er det, de kan blive enige om.
Jeg kunne godt ønske mig, at statsforvaltningen havde flere ressourcer til børnesagkyndig rådgivning - og at det blev et krav i forbindelse med seperation og skilsmisse at man skulle til en samtale. Den samtale kan hurtigt overståes for de, der er enige om en løsning der også er i børnenes interesse. Som det er nu kommer sfv først på banen, når tingene er gået i hårdknude og med de ventetider der er på rådgivning, så kan det blive rigtig grimt for alle parter.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  Det er bare meget ofte
af ano (14-04-2011 kl. 19:19)
|
© 1999-2025