 Ja - præcis det samme....
Hejsa.
Fødte d.31.5 den mest fantastiske lille
pige - vores lillesøster. Hun kom til verden
efter 2 ICSI-forsøg så skal ikke klage mig
ifht mange andre. Jeg har de 2 gange ifbm
hende været. voldsomt overstimuleret og
nåede dertil at jeg før jeg testede positivt
måtte sige til min mand at nu kunne
kroppen ikke klare mere og vi måtte nøjes
med ham den lækre vi allerede havde -
heldigvis var den positiv. Stor jubel trods
smerterne.
Jeg har desværre slet ikke kunnet nyde og
glæde mig over denne graviditet og hold
op hvor har jeg været hård ved mig selv.
Tænk så utaknemmelig at være - dårlig
mor - jeg fortjente det ikke - og værst af
alt "fortjente hun at blive født til en
verden hvor hendes mor ikke kunne
glæde som sig over at hun var på vej"
Jeg har været så bange for at miste hende
- at hun pludselig forsvandt at jeg ikke
tillod mig selv glæden. Den sidste dag jeg
græd over dette var jeg 40+0 og fodte
dagen efter.Min mand har været meget
bekymret for mig men også meget
støttende - jeg var bange for om jeg nu
også kunne elske hende når jeg ikke
kunne glæde mig - Det kunne og kan jeg.
Havde en drøm af en fødsel på 4 timer fra
start til slut hvor jeg var 110% med hele
vejen og elskede det smukke lille væsen
fra det sekund hun landede på min mave
- gud hvor er hun hver smerte, tåre,
spekulation værd
Håber at det gav mening...
knus Anne - den lykkelige mor til Oscar
2008) og Carla på 24 dage (efter ialt 4
ICSI og et frys)
Dette er et svar til  Glæde eller....
af DorT (22-06-2011 kl. 19:28)
|
sjunior
Svar til dette indlæg
© 1999-2025