 Søskendejalousi - f*ck det er hårdt!
Et helt rosenrødt søskendeforhold har vi altså ikke herhjemme. Storebror er da glad for lillebror, men også meget meget jaloux - og det er synd for os alle sammen.
En lille forhistorie.. Samuel (storebror) havde kolik de første 3 mdr af hans liv. Da kolikken stoppede var han bare et meget utilfreds barn frem til han var 7 mdr. Da han blev 7 mdr lærte han at kravle og det hjalp gevaldigt på humøret. Han har altid været meget mor-syg og har haft flere perioder, hvor det kun var mor der duede (vi har dog ikke ladet ham bestemme det, for far er lige så god som mor). Inden han blev storebror, ca. 1½ md., var vi (mor og Samuel) meget sammen, idet far havde travlt på arbejdet og jeg har udover at være hans mor været hans bedste ven.
Samuel er nu 2 år og knap 8 mdr. og han er blevet storebror, hvilket har væltet hans verden. Han reagerer ved at være efter (slå, skubbe, bide og nive) både mor og lillebror. Det er nærmest umuligt for mig at være alene med de 2, idet storebror reagere ekstra meget, når lillebror har brug for mig (skal amme eller sove).
Fortsættes...
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025