 Min historie
Hej mor til 3 guldklumper,
Sidste år stod jeg i samme situation som dig, nemlig med en ikke planlagt graviditet trods prævention. vi havde/har også 3 børn i forvejen, dog noget større end dine. Det var frygtelig svært og jeg var ulykkelig fordi jeg skulle tæffe et valg. Min mand var enestående, og ville ikke træffe beslutningen for mig, det var helt op til mig, det var min krop og han ville støtte mig uanset hvad.
Med blødende hjerte valgte jeg tilsidst en abort (medicinsk) da det var mest skånsom for kroppen. Desuden var jeg højst 7 uger henne iflg. min læge.
På hospitalet blev jeg undersøgt og til slut rutinescannet. Og der kom chokket, jeg var næsten 11 uger henne. Det kunne vi bare ikke, vi syntes det var alt for "meget barn" på det stadie. Vi tænkte det samme inden vi fik sagt et ord, barnet var vores og vi ville beholde det.
I dag har vi en smuk, vidunderlig dreng, vores egen Guds gave som vi ikke ville have undværet for nogen pris. De tre store knuselsker ham.
Man kan klare meget hvis man vil er min erfaring, både mht. at få dagligdagen til at fungere, økonomi osv. Men et bristet hjerte og en sorg der aldrig forsvinder er meget sværere at håndtere.
Når jeg læser dit indlæg synes jeg slet ikke du virker afklaret, tænk dig rigtig, rigtig godt om (det ved jeg godt at du gør) for en abort er så definitiv:-((.
Hvis du har lyst til at skrive en PM eller tale i tlf. er du meget velkommen.
Knus Pernille
Mht. at se svanningsbilledet fik jeg faktisk set det da jeg kunne se igennem papiret som lægen holdt, han var så smuk, allerede der med sit fine lille hoved.
Dette er et svar til  Ved stadig hverken ud eller ind..
af 3-Guldklumper (02-08-2011 kl. 16:23)
|
Pernille
Svar til dette indlæg
© 1999-2025