 hej..
Har talt med en veninde omkring det, hun mener ikke jeg kan klare en abort..
Min læge sagde intet, som kunne pege på hvad hendes holdning var.. Spurgte mig hvordan jeg havde dt med, hvis vores ægteskab ikke kunne holde til det.. Om jeg syntes vi havde masser af tid sammen alene nu osv..
HVIS jeg får en abort, er det ikke for at gøre ham glad og fortsætte mit liv med ham som før.. Vores forhold har lidt et kæmpe knæk.. Han har ikke støttet mig, heller ikke inden beslutningen blev taget.. Han har ikke holdt om mig, når jeg var ked af det.. Alt handler om, hvad han mister..
Men det er jo hans følelser.. Dem kan jeg jo ikke tage fra ham.. Han undskyldt en million gange for mit valg.. Har sagt vi kan klare det - at jeg elsker ham - vores familie.. At jeg vil trække det store læs (har ALTID været mig der har været oppe om natten, også i hans barsel) Men absolut INTET er der kommet retur..
Kan kan være så kold, at det er skræmmende... Uanset om han har et ansvar, kan jeg ikke tvinge ham til at tage del i det her..
Jeg behøver ikke hans store interesse i graviditeten, hvis bare jeg vidste han var der når det galdte..
Har sagt til ham at 1-2 uger må han bruge på at tænke det hele igennem - derefter må han beslutte sig for hvad han vil.. Alt andet er ikke fair..
Men mit hjerte og sjæl græder...
Dette er et svar til  ...
af Anne (05-08-2011 kl. 09:47)
|
Svar til dette indlæg
Mette
© 1999-2025