 Nu er det bare nok 1 (hjælp)
Puha
Har brug for noget luft. Kan simplethen ikke holde til det mere.
Vi er (eller var) en sammenbragt familie, mig og mine to børn og min forlovede og hans to børn.
Mine bor fast ved os og hans to er her hver anden weekend.
Han er kommet ud af en skilsmisse og har haft det svært, men da jeg mødte ham var han klar til at komme videre, troede jeg.
Han har slet ikke fået talt nok med psykologen om hans problemer og dem tager han så med ind i vores forhold.
Der er rigtig mange ting børnene ikke må, ikke græde, ikke smaske, ikke snakke for meget osv.
Jeg er nok blevet lidt afhængig af ham, hvilket er dybt forfærdeligt, jeg føler jeg ikke kan sætte mine børn først.
Nu er jeg så blevet gravid, på trods af beskyttelse. Jeg er under uddannelse og ville egentlig gerne vente, men kan bare ikke psykisk gennemgå en abort. Har fået en for 10 år siden.
Her til aftensmad kulminere tingene så. Han hakker på min mindste datter på 6 år. Hun smasker, hun ser sur ud, ud sidder skævt osv. Jeg kan næsten ikke have det. Til sidst flipper jeg ud og beder hende om at gå i seng og beder den store om at tie stille i frygt for hvad der nu sker.
Så bliver min forlovede sur og beder min ældste om at snakke og han bliver selvfølgelig forvirret og begynder at græder for hvem skal han høre på.
Det resultere i at min forlovede banker hånden i bordet og skælder ud og stormer ret sur ud af døren.
Hvorfor alt det her sker, aner jeg virkelig ikke, om det er savn til hans egne børn eller hvad der sker.
Forsættes
|
Ulla
Svar til dette indlæg
© 1999-2025