 Ægteskabs/ parforholds...7 fortsat
Vi har været sammen siden 2002 - der mødte vi hinanden. Jeg arbejder i mit arbejdsliv også med at hjælpe andre med deres psykiske problemer...så man kan godt sige at jeg også proffessionelt er god til at analysere og "forstå" så jeg har ofte været den der tilgiver og forstår hvorfor min mand opfører sig åndsvagt. Han tager sjældent eller jeg synes næsten aldrig ansvar for sin egen opførsel - altså kun når han tror at nu ender forholdet sgu hvis jeg ikke kryber til korset...Vi taler sjældent sammen - altsa sådan rigtigt - fordi det ender nærmest uden undtagelse ALTID med et skænderi fordi jeg bliver såret over hans, i min verden nedladende atitude til det jeg siger, og så bliver han (med det samme rasende) og siger "hold nu kæft - det gider jeg fanme ikke snakke om nu..." når han bliver vred på mig så kan han ikke han at jeg kommer nær ham , "han siger skrid med dig jeg kan ikke holde dig ud- du skal ikke røre ved mig " Jeg spørger ham sjældent eller næsten aldrig til råds fordi jeg føler virkelig at jeg skal pakke alting ind og servere det rigtigt for ikke at få et beskidt svar tilbage. Det med trudslerne om at vi skal skilles - jeg har sagt at hvis det er der vi er så er det det , og at han ikke skal true med den slags. Så siger han at det ikke er en trudsel og hvis jeg virklig ser ham som sådan en forfærdelig person så synes han bare at jeg skal rejse, jeg aldrig har sagt at han er en forfærdelig person men at jeg ville vil behandles sådan i det sprog - og det er der rent faktisk andre som også godt kan se - han vil ha en liste m de navne så han kan skille sig af med dem!
Dette er et svar til  Ægteskabs/ parforholds...6 fortsat
af kristine (15-08-2011 kl. 02:39)
|
kristine
Svar til dette indlæg
© 1999-2025