 I korte træk...
skete der det at min mand (dengang kæreste) forlod mig, da jeg var ca 5 mdr henne med vores ældste, fælles datter.
Der gik ca 1 måned inden han fandt ud af, at han havde begået en fejl - og yderligere næsten 3 mdr inden vi kom til at bo sammen igen.
Det var en periode der trak tænder ud - og som har præget vores forhold i meget lang tid. Jeg har haft svært ved at få fuld tillid til ham og vores forhold igen - hvilket bl.a. har medført at han har haft svært ved at lave ting udenfor arbejdstid. Han var mig ikke utro - ellers tror jeg det var blevet for svært.
Det, der gjorde det så svært, var, at jeg ikke synes, han gav mig mulighed for at ændre de ting, han havde svært ved at acceptere - derfor mit tillidsproblem efterfølgende.
Det ligger der stadig lidt - men fylder på ingen måde så meget. Ellers havde vi heller ikke fået nr 2 og måske slet ikke været sammen i dag.
Vi har brugt en del tid på at snakke om, hvordan vi skulle komme videre - og jeg har fået lov at sætte ord på mine følelser. Ikke at han altid er kommet mig i møde - men bare det at få lov at få luft på en ordentlig måde...
Nu nyder jeg at se lyset i hans øjne, når han ser på mig - og hvor rørt han kan blive, når vores piger rigtigt hygger med os og med hinanden. Det er det hele værd - selvom jeg da hellere havde været fri for det.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  nysgerrig.
af Ditte Marie (08-11-2011 kl. 20:49)
|
Svar til dette indlæg
Ditte Marie
© 1999-2025