 Prøver virkelig.
Jeg hyler næsten uafbrudt, den tillid tror jeg bare ikke kan genvindes,
lige nu, stoler jeg overhovedet ikke på ham, kan mærke at han vil
gøre alt for at redde sin egen røv og prøver at overbevise mig om at
det aldrig ville ske, men det finder jeg jo aldrig ud af og uanset hvad
så er det nærmest også underordnet, min grænse er så overskredet
og han er slet ikke den jeg troede han var, ham her kan jeg virkelig
ikke lide, han er et klamt egoistisk svin.
Jeg ved ikke hvad jeg skal, har jo ikke valgt situationen og ville aldrig
ønske at nogen skulle vælge mellem det her at blive sammen for børn
og jobs skyld og bare blive mere og mere indebrændt og mistænksom
eller at flytte børnene fra deres far, dele om dem og se deres
ulykkelige ansigter, når de finder ud af det værst tænkelige er sket og
samtidigt er det mit ego som er skyld i det, da mange nok mener at
jeg bare skal tilgive.
Har lyst til at skrige.
Dette er et svar til  Øv :(
af Louise (09-12-2011 kl. 07:19)
|
Konen
Svar til dette indlæg
© 1999-2025