 Kære ked
Ja ked, det kaldte jeg mig også, da jeg skrev som anonym. Da alle tanker farede rundt og det eneste jeg følte var lede, sorg og dyb forvirring over min situation. Jeg ved fuldstændig hvordan du har det lige nu.
Jeg valgte at vi skulle beholde barnet, selvom min mand klart ønskede en abort. Det har været den hårdeste/sværeste beslutning jeg nogensinde har taget.
Jeg nåede ikke tilbage på mit arbejde, blev sygmeldt fra den dag min barsel sluttede. Tror ikke mit arbejde er specielt tilfredse, men det har jeg lært at leve med!!
Jeg har døjet med mit bækken i alle graviditeter, men havde det værst sidste gang. Denne gang har jeg passet bedre på og det har været godt givet ud. Men nu er det bare benhådt, men har også kun lidt over tre uger til termin.
Hvad har du døjet med i dine graviditeter??
Selvom det er hårdt lige nu, og det bliver hårdt når den lille kommer, så har jeg ikke fortrudt min beslutning. Al fornuft pegede jo på abort, men mine følelser sagde mig noget andet. Det der har været afgørende for min beslutning, er at jeg tænkte på det lille foster, som en baby. Jeg knyttede nogle følelser med det samme. Jeg kunne ikke distancere mig fra det, det var en del af mig med det samme - hvis du forstår!
Det at man skulle tage en pille, der sluttede graviditeten, var nok det jeg græd mest over, for jeg følte jeg slog noget ihjel, der allerede var en del af mig. Det kunne jeg ikke se, da jeg sad midt i det, men det kan jeg nu. Jeg forsøgte at presse mine tanker og fornuft til en abort, men brød helt sammen, det kunne jeg ikke... forsættes
Dette er et svar til  AB78 - spørgsmål
af ked (22-12-2011 kl. 13:49)
|
AB78
Svar til dette indlæg
© 1999-2025