 Åhh..
Jeg gruer for fremtiden, og når du skriver at det bliver hårdt, bliver jeg helt dårlig. Seriøst fyskisk dårlig. Kan slet ikke overskue tanken om at undvære mine børn, og samtidig er jeg utryg for hvordan de kommer til at få det hos deres far. Nok især den ældste (12 år).
Han får nemlig ofte "opgaver" herhjemme, som far beder ham om. F.eks. at tømme opvaskeren. Det er i sig selv ikke noget problem, men når far sætter sig i sofaen og siger han er træt after en lang arbejdsdag, og beder vores søn igen, igen og igen om at tage opvasken, bære skrald ud, gå ud med aviserne, handle småting ind, tømme opvaskeren eller rydde op på sine søskende's værelser får jeg det rigtig dårligt.
Jeg er super taknemmelig for den hjælp vores store knægt giver, men har også en knude i maven, fordi han i perioder laver mere end sin far!
Sådan skal det sgu da ikke være!
Vores søn har også brug for at slappe lidt af når han kommer hjem. Han har haft en lang dag med skole, forbold og klub. Han cykler altid frem og tilbage, og så er han jo altså ikke voksen!
Det er min mand(snart eks). Han mener slet ikke der er nogle problemer i at vores søn laver så meget. Det mener jeg så.
Jeg stopper tit min søn, og tager over i det han er blevet bedt om. Synes simpelthen bare at det er syndt :-(
Han er jo altså stadig et barn!
Nå, det var bare et surt opstød.. sorry :-(
Mvh Anonymia
Dette er et svar til  Hej
af tkru (29-12-2011 kl. 15:07)
|
Anonymia
© 1999-2025