 Ja, det gik fint
Hej
Vi fik fortalt det til ham stille og roligt, og han tog det meget pænt.
Faktisk så pænt, at jeg bagefter kom til at grine af situationen, fordi
jeg havde forberedt mig på det værste. Men jeg tror egentlig, at han
godt var klar over, at det var på vej, og måske er han også selv "glad"
og lettet over at blive inddraget i det hele.
Nu kan vi tale åbent om det, der foregår ikke noget bag hans ryg, og
han er nysgerrig efter at se den nye lejlighed.
Vi ventede netop også med at fortælle noget til ham, til jeg havde fået
styr på lejlighed osv, så der ikke var en masse uafklarede ting. Nu kan
han spørge og vi kan svare.
Men jeg er da spændt på, hvordan han håndtere det, når vi så reelt
flytter - for det er jo svært (også for os voksne) at forestille sig helt,
hvordan det bliver, når det bliver hverdag.
Men nu føler jeg, at vi med god samvittighed kan komme videre i
livet!
Dette er et svar til  Fik i det sagt?
af Snart enlig (22-02-2012 kl. 13:14)
|
Monne
© 1999-2025