 Pyha!
Har tvillingepiger på 7,5 år. Uden det skal lyde alt for rosenrødt,så
synes jeg egentlig at det at opdrage to forskellige børn på samme alder
er gået ret fint - eller ihvertfald indtil nu. Begge vores piger har det
sidste år gået til gymnastik på noget der nærmer sig elite niveau. Det
er et valg de har taget at ville bruge meget tid på og selvom vi som
forældre har haft og indimellem stadig har vores betænkeligheder ved
det, har vi bakket op om det.
Min ene pige har klart lettere ved det, hvor den anden har skullet
kæmpe med det. Til gengæld kan vi se hun er en fighter og har fået
lært næsten det samme, blot tager det længere tid.
Problemet er at de sidste par måneder er min anden pige, som normalt
er sød,glad,rar,afholdt,følsom mm ændret sig herhjemme. Vi skal sige
tingene mange gange, hun blir meget let sur/tvær og råber højt og
vredt hvis vi prøver at snakke med hende. Kalder os grimme ord som
jeg ville ha forsvoret kunne komme ud af hendes mund. Især lukker
hun sin far ude. Hun har masser af veninder og har det godt i skolen.
Indenfor den sidste uge har jeg så fået talt med en af gym
instruktørerne, som tilfældigvis nævner at hun sgu troede at min datter
ville ha givet op på holdet for længe siden, fordi hun skulle kæmpe så
meget med det - underforstået hun nok var en af de dårligste på holdet
- men at hun var kommet stærkt igen på nogle områder og stadig
skulle kæmpe meget.
Det er ikke gymnastik hvor forældrene ser med under træning, og min
datter har indtil nu været glad for at gå der. Jeg spurgte hende ad og
hun siger så at hun kun måske gerne vil stoppe. Forts
|
Bibs
Svar til dette indlæg
© 1999-2025