 Hej igen
Om det er svært at være lyshåret kvinde hernede, afhænger meget af
hvordan man agerer. Noget man lærer sig med tiden. Ikke smile til
fremmede mænd og generelt hele kropssproget. Desuden er Marmaris
en lille by, og i hvert fald om vinteren kender alle alle. Min mand er et
"kendt" ansigt hernede, og alle ved at jeg er hans kone, så jeg bliver
oftest behandlet med respekt, og kaldt yenke, som hentyder til at
jeg er min mands kone. Jeg er Oktay (min mand)'s yenke.
Af høflighed giver man gerne hinanden titler. Bror, søster, tante,
onkel eller yenke.
Om sommeren har jeg nogle stamsteder, hvor de også kender mig. Så
ved de, og de nye tjenere, at de ikke skal prøve på noget. Ikke at
jeg er nogen speciel skønhed, som fortjener ekstra opmærksom hed,
men som du selv nævner, så ved du hvordan tyrkere kan være.
Specielt dem der kommer direkte fra landsbyerne og arbejder som
tjenere på stranden. De er vant til mere tildækkede kvinder, så når de
ser topløse halvsnaldrede turister på stranden, ser de det som et
stort ta'selvbord. Og mange, specielt russere og englændere er da
også lette at få med i seng, når de er på ferie. Dem bliver man ikke
forvekslet med, hvis de ved man er gift med en tyrker.
Mht. (de offentlige) skoler, så har det helt ret! Men uniformerne gør,
at man ikke lægger så meget mærke til de store klasseforskelle der er
hernede. Det er let med danske øjne og baggrund at kritisere tyrkiske
forhold, men når man bor hernede ser man det med andre øjne, og
får større forståelse;-)
Og skoleloven er i konstant ændring/bedring mod EU standard.
VH Line
Dette er et svar til  Tak for svar
af MAMAM (21-09-2012 kl. 19:48)
|
© 1999-2025