 Dilemma
Et stort og meget aktuelt dilemma for mig denne
gang. Min første pige blev født ved akut kejsersnit
efter 12 timer med veer, smerter og absolut ingen
positiv udvikling. Jeg åbnede mig i al den tid kun 4
cm og hun trængte aldrig rigtig ned. Vejede 4370 g
og lægen sagde bagefter "du skal bare ikke føde
børn over 4 kg" Lillesøster gik også tidligt i søsters
fodspor mht størrelse så jeg fik en vægtscanning
sidst i graviditeten. Jeg ville så gerne føde "rigtigt"
så jeg fik lov til igangsættelse i uge 38. Det gik
godt, fantastisk oplevelse - indtil der skete en
bristning og jeg mistede en hel del blod +
bevidsthed. Far blev vist ind i tilstødende lokale
med baby i armene og kunne sidde der og høre de
kaldte på mig og slyngede lettere hektiske
kommandoer frem og tilbage. Lillesøster vejede
3960 g (to uger før tid vel og mærke.)
Så denne gang er vi jo forberedt på det uundgåelige
- tyk baby igen. Har fået dato for vægtscanning og
lægesamtale i uge 35, efter vi allerede har været til
læge samtale ved "midtvejs-scanningen". Egentlig
havde vi talt om, og besluttet at vi ville bede om
planlagt kejsersnit, men efter lægesamtalen sidst
er vi egentlig blevet i tvivl. Det står og falder med
om baby bliver stor igen sagde lægen, men det ved
jeg bare hun gør. Så spørgsmålet er lidt, vil jeg
sættes igang eller kræve pks? Der er jo for og imod
begge dele - gener, risici, komplikationer, naturlig
fødsel som er bedst for barnet og unik oplevelse,
pks som er kontrolleret og forløber roligt osv.
Den ene dag kan jeg være fuldstændig overbevist
om det rette valg er det ene, og næste dag det
andet.
|
Svar til dette indlæg
Thatter
© 1999-2020