 Personligt
Ville jeg ikke have et mere.
Jeg har en på 8 og en på 11 - jeg har slet ikke lyst til at starte forfra, jeg nyder at de er så store nu, at man da trods alt har en anelse frihed.
Man kan kører ned efter 2 L mælk uden at skulle have unger i flyverdragter osv - de kan godt være alene den tid det tager at handle bla.
Jeg nyder at kunne sove om natten, og ikke skulle pakke en million ting sammen for at tage et sted hen i 5 timer. osv.
Min den lille er "en smutter trods p-piller", jeg havde jo den store og kunne slet ikke overskue at "slå mit barn ihjel". Barnets far lovede at støtte mig uanset hvad jeg valgte, så skulle vi nok klare det sammen.
Da vi nåede tiden for abortgrænsen fik han kolde tæer, og trak sig, jeg stod herefter uden kontakt til ham før jeg lå på fødegangen mange måneder efter.
I dag har han set sit barn omkring 4 gange af nogen timers varighed. De taler i tlf. 4-5 gange om året, og har ellers intet forhold andet end mentalt.
Jeg elsker mine børn over alt på jorden, men jeg er ikke i tvivl om at hvis jeg havde været mine erfaringer klogere, så havde jeg valgt anderledes end jeg gjorde dengang.
Derfor skal jeg heller ikke have flere børn, og da slet ikke starte forfra, nu de er så store.
MEN - hvis i begge har lysten, tiden, overskuddet, økonomien osv. - så er der jo ikke nogen grund til tvivl :)
Dette er et svar til  I vildrede.
af Gravid (16-01-2015 kl. 12:54)
|
mig
© 1999-2026