 dert er utroligt svært at råde
for hvis en abort vil ødelægge lige så meget for jer, som det at få
barnet, så er det jo nærmest umuligt at vælge. - Bortset fra, at med
barnet, så har man også kærligheden, og det er jo ikke så tosset endda.
Og nogle gange, når chokket har lagt sig, tænker man(d) mere klart ....
måske skal han have lidt tid til at vænne sig til tanken, han har jo nok
regnet med, at p-piller var en total garanti for, at du ikke blev gravid,
men sådan er det jo så ikke helt.
Ingen af os ved, hvad livet bringer - nogle gange kan de største chok
blive til de største glæder...
Jeg synes, det lyder som en fin idé, at få hjælp til at tale om situationen,
men parterapi er ikke en mirakelkur. Hvor langt er du henne? Måske I
begge to skulle prøve - helt konkret og nøgternt - at tale om, hvordan
jeres liv ville komme til at se ud, hvis I valgte at få barnet sammen?
Ofte hjælper det, hvis man ser faktuelt på tingene - og bare for en stund
sætter følelserne lidt til side.
Hvis min kærestes reaktion dengang havde ført til, at jeg havde valgt
(og jeg siger med vilje "jeg", for jeg mener altså, at det er et ret
personligt valg for den kvinde, som bærer barnet - ligestilling eller ej) at
få en abort, så er jeg hundrede procent sikker på, at jeg havde droppet
ham i samme omgang. Nu fik vi så i stedet en masse udfordringer med
kæmpemæssige omkostninger - men ingen af os ved jo, hvad
alternativet ville have været. Og trods alt, på trods af vores udfordringer,
er kærligheden der jo stadig.
Håber på det bedste for jer
Dette er et svar til  Tak for dit svar!
af Ano (22-01-2015 kl. 14:24)
|
© 1999-2026