 Tjaa..
Nu må jeg blande mig lidt som manden der har prøvet at få et barn
jeg ikke ønsker - og som så mange siger skal jeg bare skal stå til
ansvar for mine handlinger jeg har jo selv været med til at lave
det. Jeg har 3 børn, det sidste er et barn jeg ikke ønsker eller har
ønsket, jeg føler ikke rigtig noget for dette barn - forstå mig ret,
jeg føler ansvar for dette barn og ønsker han har det godt, har
beskytter trangen - men har ingen dybe følelser, savner ham ikke,
han giver mig ikke sug i maven som min andre børn, jeg føler ikke
rigtig nogen stolthed for ham, vil ganske enkelt ønske jeg ikke
havde ham. Det er ganske forfærdeligt at have det sådan, jeg hader
mit liv fra jeg står op om morgenen til jeg gå i seng om aftenen,
det gå udover forholdet til min kæreste, forholdet til mine andre
børn og forholdet til mine venner. Men jeg fik klart at vide at jeg
havde absolut intet at skulle have sagt, så jeg har stået med valgte
om jeg skulle prøve at se om jeg kunne leve med det, eller gå og
aldrig se mig tilbage og på den måde bestemme at mine børn ikke
har en far.
Jeg har mange gange hørt at jeg jo bare må stå til ansvar for hvad
jeg selv har været med til at lave - og forstår godt pointen i det -
men det betyder så at hvis jeg ikke ønsker flere børn er mine
eneste muligheder at leve i cølibat, hvilket jeg gør nu (dette taget
også hårdt på forholdet) eller blive steriliseret, hvilket jeg nu har
bestilt tid til.
Hvad vil jeg egentlig med dette indlæg, måske bare fortælle at ting
ikke er så sort/hvide, dette har (eller kan have) meget store
konsekvenser for manden også.
Dette er et svar til  Nej
af Ano (22-01-2015 kl. 15:32)
|
R!
Svar til dette indlæg
© 1999-2026