 Min historie
I 2010 blev jeg ups gravid med min exmand. Vi havde i forvejen 3 børn.. Jeg var meget i vildrede, hans svar var klart ABORT.
D. 26. marts 2010, dagen før min ældste datter blev 6, 3 uger før min yngste blev 1 år, fik jeg en kirurgisk abort. Min hjerte var ikke med, men min fornuft sagde mig at det var det rigtige. Jeg var sønderknust og så babyer alle vegne.
I januar 2011, fik jeg fjernet hele mit underliv pga svære celleforandringer. 3 mdr senere beslutter vi at skilles. I dag har min exmand fået to børn med sin nye kone, den første blev undfanget på deres første date, kun 3 mdr efter jeg flyttede..
I dag har jeg en ny kæreste, men børn kan vi ikke få sammen. Jeg har det meget ambivalent med min exmand, det var hårdt at han kunne vælge noget fra så nemt i vores ægteskab, og ligeså let vælge det til med en ny.. Men sådan er livet..
Jeg fortryder ikke min abort dengang, men jeg er ked af omstændighederne. Allerede dengang havde vores parforhold det svært, og hans manglende forståelse for min sorg over aborten, var helt klart en medvirkende faktor til at nærme os den uundgåelige skilsmisse.
Jeg skriver ikke det her for at skræmme, men for at fortælle dig, at uanset valg, så er der måske gået noget i stykker i jeres forhold, som måske ikke kan reddes, og det skal du nok forberede dig mentalt på. Kan du nogensinde tilgive ham at han vil sætte dig i den her situation. Kan han tilgive.
Store knus herfra
Dette er et svar til  Ville I kunne...
af Ano (22-01-2015 kl. 09:12)
|
Anonymus
© 1999-2026