 det var det også...
Men da først vi havde fået hjælp til at hjælpe hende,
gik det stærkt fremad. Men der var rockerhårdt
mens det stod på.
Jeg var også selv et lidt mærkeligt barn, der havde
nok i sig selv, så først var vi ikke så bekymrede.
Men når barnet bliver ulykkeligt, og det går ud over
dets daglige trivsel, så skal man gribe ind. Det med
maden bliver lynhurtigt en rigtig dum ting, så her er
det meget vigtigt at få hjælp til at kunne spise uden
bekymringer
Jeg ved ikke om ocd som sådan er arveligt...
Knus Kamilla
Dette er et svar til  uha
af annon (26-01-2015 kl. 11:40)
|
© 1999-2026