 Ingen siger jo, at børn og voksne ikke
kan være sammen. Spørgsmålet er bare, om voksne også har alenetid eller ej.
Jo, jeg taler naturligvis ofte med andre voksne om ting, børn ikke må høre. Og ja, de fleste gange flasker det sig, så det foregår uden for hjemmet eller når børnene sover. Men en gang i mellem foregår det i vores stue, når børnene er på deres værelser.
Og selvfølgelig opfatter jeg mine børn som ligeværdige. At behandle børn ligeværdigt hænger i mine øjne ikke sammen med, om man også har et privat voksenliv eller ej.
De må i øvrigt også gerne aftale med os, at vi holder os på vores værelser, hvis de skal lave ting med kammeraterne i stuen. Min datter går i 6. klasse og har ikke fjernsyn på værelset. Hvis hun f.eks. skal se en film en lørdag aften med nogle veninder, kan vi sagtens aftale, at vi spiser sammen, og at vi andre så går i haven eller på et af værelserne efter maden.
Venlig hilsen Stine
Dette er et svar til  Det ligger så fjernt fra mig
af MAMAM (18-02-2015 kl. 20:11)
|
Stine
© 1999-2025