 Regner med 18!
Hvis min ældste fortsætter med at være lige distræt, vil jeg tro,
han er parat, når han er omkring 18 ;-)
Om et barn (og dets forældre) er parat, afhænger af så mange ting:
Hvor vant er barnet til at færdes med bus og tog generelt?
Hvor genert er det? Vil det kunne bede om hjælp/spørge andre?
er der skift?
Er der en helt klar aftale om hvornår det stiger på og stiger af igen?
Ved barnet, hvad det skal gøre, hvis noget ikke går efter planen?
Og sidst men bestemt ikke mindst: hvordan har barnet det med det.
Er det trygt?
Jeg har to meget forskellige drenge, den yngste vil klart være
rustet til det, før den ældste: han er undersøgende, genkender
steder, ser sammenhæng mellem virkning og årsag og er god til at
komme i kontakt med andre, mens hans storebror er teoretikeren,
som ikke altid ænser tingene omkring sig, hvis han tænker på noget
andet og som ikke er meget for at henvende sig til fremmede, han
ville ikke have det godt med at køre alene - og det ville jeg heller
ikke!
Tvivler på, at den store er klar, når han om lidt over et år bliver 10,
men vi er også stort set altid på cykel, så han har ikke megen
erfaring med bus og er som sagt lidt distræt.
Sært nok ville jeg have det bedre med en langdistancetur end en
kortere, da der er tid til at forberede sig på at stige af og der ikke
kan gå så meget galt. Og helt klart hellere tog end bus.
Du skriver nedenunder at det er fra Fyn til Kbh - er der ikke
børnetog?
Dette er et svar til  Børn og offentlig transport
af Rikke (06-03-2015 kl. 11:09)
|
Kiis
© 1999-2026