 Jeg tænker...
Puha den er hård!! Jeg mistede min far som 16 årig, så det er
selvfølgelig noget senere. Jeg har læst et par bøger skrevet af børn, der
har mistet forældre (skrevet hhv som voksne og som børn). Helt
gennemgående er det, at det største problem er, at folk er
berøringsangste, og derfor ikke tør sige noget. Mit bedste råd til dig vil
derfor være at spørge åbent ind til det, der falder dig ind. Og så tale
med børnene om, at det er okay at græde. Husk at du ikke kan gøre
det pågældende barn mere ked af det end han/hun er i forvejen.
Ville ønske nogen havde turdet spørge åbent ind til mit tab. Og det vil
yngre børn også, er jeg overbevist om.
Når det så er sagt, så kan legeaftalen ellers bare være så normal som
muligt.
Ditte.
Dette er et svar til  Dødsfald og børn?
af Ano (30-03-2015 kl. 10:58)
|
Ditte
Svar til dette indlæg
© 1999-2026